Billede

Sally Swift skriver i indledningen til en af sine bøger om Centreret Ridning: Denne rideform koncentrerer sig om kroppens centrale midtpunkt og det resulterer i en perfekt kropsbalance og en indre overensstemmelse mellem hest & rytter.

I Centreret Ridning© tages der udgangspunkt i rytteren og der er fokus på, hvordan vi som ryttere bruger vores krop mest hensigtsmæssigt ud fra et anatomisk og fysiologisk synspunkt. Undervisningen forgår både med og uden hest. I undervisningen uden hest arbejder vi med, hvordan menneskekroppen fungerer og hvordan vi påvirker hestens bevægelser.

Centreret Ridning© er en læring om sig selv og sin krop og hjælper dig med, at bruge din krop så hensigtsmæssigt som muligt. Alle mennesker har et bestemt bevægelsesmønster og dette har vi hele tiden også når vi sidder på hesten. Der er mange, der døjer med et dårligt knæ, mussearm, ondt i ryggen eller andet. De problemer vi har i det daglige vil påvirke os når vi rider. De kan være meget individuelle, men fælles for dem alle er, at de vil have en indvirkning på vores hest når vi rider. Hvis vi som ryttere er anspændt eller stressede vil det påvirke vores hest, som vil reagere på dette. Dette kan også medføre, at hesten kompenserer for rytteres ubalancer og skævheder og omvendt. Det ses ofte, at skævheder enten hos hesten eller rytteren overføres til den anden således, at hvis rytteren er skæv til venstre så bliver hesten det også eller omvendt.

Centreret Ridning® hjælper dig med at finde ud af hvorfor og hvordan du via din egen kropsbevidsthed, kan påvirke og være i ét med hestens bevægelser og indvirke på hesten med lette signaler så hesten derved kan bevæge sig ubesværet og afspændt.

BilledeCentreret Ridning® bygger på 4 grundelementer:

Der er tilføjet yderligere 2 elementer:

Alle kan bruge teknikkerne i Centreret Ridning® også folk der ikke rider. Centreret Ridning® tilhører ikke nogen speciel disciplin eller niveau/målsætning. Man behøver hverken en speciel hesterace eller et vist antal års hesteerfaring.

Når du lærer at bruge teknikkerne bag Centreret Ridning® vil du finde ud af, hvordan du kan afhjælpe forskellige problemstillinger, ændre dit bevægelsesmønster og derigennem finde en bedre balance, forbedre din koordination samt mindske spændinger.

 

Alle ryttere uanset disciplin, kan have gavn af Centreret Ridning®. Man kan sagtens tage undervisning i Centreret Ridning® sideløbende med sin sædvanlige undervisning.

Du kan læse mere om Centreret Ridning på foreningens hjemmeside: centreretridning.dk