Indlæringspsykologi - del 1: Klassisk betingning

Nu har jeg haft skrevet lidt omkring hestens adfærd og hvorfor hesten agere som den gør så nu tænker jeg det er tid til, at putte lidt indlæringspsykologi på....
Når vi taler om indlæringspsykologien er der en del begreber som der er værd at have styr på.
Jeg vil prøve, at guide jer igennem efter bedste evne, men hvis der stadig er nogle spørgsmål eller uklarheder er I altid velkommen til, at smide en kommentar nedenunder så vil jeg prøve at svare så godt som jeg kan.

Nogle af de første begreber man skal have styr på er klassisk og operant betingning. Betingning betyder egentlig bare indlæring så vi har altså at gøre med klassisk og operant indlæring.
Klassisk betingning er indlæring på det ubevidste plan dvs. at der ikke er nogle tankeprocesser forbundet med det hesten lærer.
Det kan fx være at der kommer et stort brag når hesten går forbi en hestetrailer så hesten bliver meget forskrækket og hesten så fremadrettet er bange for hestetrailere fordi den tror der kommer store brag når den er i nærheden af hestetrailere. Nogle af jer har måske hørt om Pavlovs savlende hunde og det er netop Ivan Pavlov, der beskrev klassisk betingning første gang. Egentlig var det meningen, han skulle lave et forsøg om hundes spytsekretion, men han fandt hurtigt ud af at når han ringede med en klokke lige inden hundene skulle fodres begyndte hundene at savle bare ved lyden af klokken. 
Vi ved, at når man lugter eller ser noget lækkert mad udløser dette normalt savlen – dette kender vi også fra os selv hvis vi tænker på et lækkert stykke chokoladekage begynder mundvandet også at løbe hos os.
Men Pavlov fandt altså ud af at når man koblede mad sammen med noget som slet ikke havde med mad at gøre fx lyden af en klokke som ikke har nogen betydning for hunden og derfor kaldes en neutral stimulus (det komme vi ind på en af de næste par uger) så vil lyden af klokken udløse den samme respons som lugten og synet af maden.
Det betyder altså, at hunden lærte at forbinde lyden af klokken med mad, hvilket de fleste nok også kender fra stalden hvor hestene bliver urolige eller sparker på boksen når den høre fodervognen.
Det vil altså sige, at når noget neutralt, der ikke i forvejen har nogen betydning for hesten (i dette tilfælde klokken) bliver forbundet med noget som hesten allerede kender i forvejen fx mad og dette optræder lige inden eller samtidig med, at hesten bliver fodre vil det (fx klokken) få samme betydning som det hesten kender i forvejen nemlig mad. Altså klokke = mad :-)  Det er den klassiske betingning, der ligger til baggrund for fx klikkertræning som jeg også kommer ind på senere hen da vi her kobler en neutral stimulus klikkeren sammen med noget kendt nemlig maden.